Realkreditinstitutter følger ikke intentionen i lovgivningen fordi det er for dyrt. Er det OK?

Før sommerferien var der ny lovgivning på vej, som skulle sikre langt lavere låneomkostninger, og dermed skabe øget konkurrence til gavn for forbrugeren ved at fjerne stavnsbindingen til kreditforeningerne.

Der var flertal i Folketinget for loven, men nu har RealRåd erfaret, at finanslobbyen har haft held til at overbevise forligskredsen om, at anbefalingen alligevel ikke skal følges. Årsagen skal findes i, at det vil blive for dyrt for kreditforeningerne!!!

Er det i orden, at regeringen bakker op om kreditforeningernes tvivlsomme praksis, fordi det vil være for dyrt at lade være?

Her er et eksempel på, hvad omkostningerne løber op i: Når du vil skifte kreditforening, kan der være stor forskel i omkostningerne. Hvis dit lån er på 3 mill. koster det ca. 38.000 kr. hvis kreditforeningen gennemfører det.  Det kan gøres for 6.489 kr., hvis loven indføres.

 

For at kunne få lovforslaget gennemført, er der brug for dig. Gå ind på vores Facebook side og stem på om du skal have muligheden for at spare på omkostningerne, når du optager realkreditlån!

 

Nedenfor kan du læse mere uddybende:

 

Konkurrencerådets anbefaling

I efteråret 2017 kom Konkurrencestyrelsen med 16 anbefalinger til Regeringen, som skulle give mere konkurrence på Realkreditmarkedet. Anbefaling nr. 16, som RealRåd havde foreslået, går ud på, at boligejerne skal have krav på selv at sælge deres obligationer, når de får udbetalt obligationslån, så de på den måde kan reducere omkostningerne.

I år kunne Erhvervsministeren så meddele, at anbefalingen ville blive fulgt. Det skulle ske fra 2019, ved at der skulle indføres et oplysningskrav om muligheden for udlevering af obligationerne. Altså at kreditforeningerne kun skulle oplyse OM det var muligt. Ikke AT det var muligt. Derfor er der reelt ikke tale om en ændring, udover at boligejerne skulle have oplyst, at det IKKE er muligt.

Da forligskredsen bag forslaget blev gjort opmærksomme på, at der reelt ikke var tale om at følge anbefalingen, som forligskredsen ønskede det, meddelte den at sagen ville blive genoptaget, og lovforslaget ændret, så boligejerne ville få krav på selv at sælge obligationerne.

Nu har RealRåd erfaret, at Finans Danmark har haft held til at overbevise forligskredsen om, at anbefalingen ikke skal følges. Årsagen skal findes i, at det vil blive for dyrt for kreditforeningerne!!!

Det kan kun tolkes som, at der bliver lovgivet ud fra kreditforeningernes egne krav til afkast, som er på 12-15 %. Det skal ses i forhold til, at en risikofri investering i 10-årige statsobligationer giver et afkast på omkring 0,5 %. Investering i en kreditforening, eller banken som ejer den, må altså anses som en yderst risikabel investering.

 

Kreditforeningerne blæser på lovgivningen

Der findes allerede i dag regler, som er lavet for at beskytte kunderne. De findes i Bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer og i Lov om kapitalmarkeder, og kaldes for ”best execution”.

I reglerne kan man blandt andet læse, at kreditforeningerne skal gøre alt hvad de kan for at opnå det bedst mulige resultat for kunderne med hensyn til pris og samtlige omkostninger der er forbundet med handlen, medmindre andre formål har større relevans. Aktuelt ser det ud til, at kreditforeningernes indtjening har større relevans end kundernes låneomkostninger, og at Regeringen derfor velsigner at intensionen med lovgivningen, nemlig forbrugerbeskyttelse, ikke følges.

Og kreditforeningerne ved godt, at de ikke har en god sag. Reglerne om best execution handler jo om fondshandel, og derfor gøres der forskellige krumspring for at slippe for at leve op til intentionerne. En kreditforening er holdt op med at handle obligationer og tage kurtage, men afregner nu lånene og tager afregningsprovision. En anden kreditforening har skrevet i forretningsbetingelserne, at kreditforeningen sælger obligationerne til banken og kunden derfor ikke er modpart. Og fælles for alle er, at obligationerne ”købes” af kunden udenom fondsbørsen, til en ”dagskurs” som man selv fastsætter i bankens fondsafdeling, og herfra tages der kursskæring og kurtage/afregningsprovision.

 

Det er ikke småpenge der er i spil

En kursskæring på 0,2 lyder ikke af meget, men hvis der er tale om et lån på 5 millioner, koster kursskæringen 10.000 kroner, hvortil kommer kurtagen. Og hvis man omlægger sit lån og også skal købe obligationer, er kursskæringen mindst 15.000 kroner. Vel og mærke den officielle kursskæring, fordi dagskursen ikke nødvendigvis svarer til den kurs, kunden kunne handle til på fondsbørsen, hvis han fik lov.

Og det er jo dette, som det hele handler om. Kunden skal have muligheden for at kunne sælge sine obligationer til en højere pris, og til lavere omkostninger. Det er muligt, at han ikke kan, men han skal have muligheden.

For kreditforeningerne er der ganske rigtigt tale om, at det kan blive dyrt at gøre anbefaling 16 til lov. I første halvår af 2018 var kreditforeningernes bruttoudlån med fastforrentede lån på 43 milliarder kroner. Med en kursskæring på 0,3 (både den officielle og uofficielle) svarer det til 129 millioner kroner.

Du kan give din mening til kende på vores Facebookside

Del denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin