Friværdi kan bruges til pensionsopsparing

For mange boligejere er det et stort ønske at være gældfri, når de går på pension. Det giver en større frihed, fordi man så ikke er bundet af terminsbetalinger. Men til gengæld består en stor del af den samlede formue af værdien af mursten, og når den engang skal bruges, kender man hverken prisen eller mulighederne for at få den ud med et boliglån. Og måske har der været så stor fokus på at betale afdrag på gælden, at den løbende pensionsopsparing er blevet forsømt. Generelt bør man overveje at fordele sin samlede formue på forskellige områder, friværdier, pensionsopsparinger og almindelig opsparing. På denne måde kan man gøre sig mindre afhængig af udviklingen på de forskellige områder

I øjeblikket har vi en meget lav rente på realkreditlån og der er kommet en ny lånetype fra Realkredit Danmark (FlexLife) med fast rente. Det åbner for muligheden for at belåne noget af friværdien i boligen og bruge pengene til indskud på pensionsordninger. På den måde udnytter man den lave faste rente og det særlige skattefradrag for pensionsopsparing, som gør pensionsopsparing ekstra gunstig. Og med en tidshorisont på måske 30 år, er der stor sandsynlighed for, at man kan få et afkast af pensionsopsparingen, som langt overstiger omkostningen på realkreditlånet.

Det viser vi her med et eksempel.

Men først lige en kort gennemgang af forudsætningerne for eksemplerne:

  1. Den højeste skatteværdi af fradrag for pensionsindbetalinger er på ca. 52%, hvis indkomsten stadig er over topskattegrænsen efter indskuddet. Dertil kommer et særligt ligningsmæssigt fradrag af pensionsopsparing op til 70.000 kr., som er størst, hvis der er under 15 år til pensionstidspunktet. Værdien er her ca. 8% udover de 52%. På grund af den øvre grænse på 70.000 kr. må der altså kun indbetales ca. 20.000 kr. til andre pensionsordninger. I modsat fald falder skatteværdien, dog i begrænset grad.
  2. Det mest optimale er, hvis de samlede indtægter på pensionstidspunktet ikke overstiger topskattegrænsen. I så fald er skatten ved udbetaling ca. 37%, og denne forudsætning anvendes i beregningerne.
  3. Der er intet loft for fradrag for indskud på livrenter, som har livsvarig udbetaling, men hvis indskud laves på livrenter med ophørende udbetalinger eller på ratepensioner er loftet i 2020 57.200 kr.
    Eksemplerne er baseret på, at grænsen på 57.200 udnyttes maksimalt, og at der derfor ikke samtidig indbetales på andre pensionsordninger med ophørende udbetaling.
  4. Reglerne for pensionsopsparing, herunder især skattereglerne, udsættes jævnligt for ændringer, som kan påvirke resultatet. Senest er dog indført det ekstra skattefradrag, som er til den positive side. På negativsiden kan særligt skatten af pensionsafkast være fristende at hæve ”lidt”, og en ændring af grænserne for modregning i offentlige pensioner kan også være et fristende indgreb, når statskassen mangler penge.
  5. Man kan kun opnå afdragsfrihed på FlexLife med fast rente, hvis den samlede belåningsgrad er under 60%. I eksemplet er der regnet med 0,97% i bidragssats, som gælder for belåning i intervallet 40-60%. Man kan også finansiere pensionsindskuddet med ”almindelige” afdragsfri lån, men her kan der maksimalt bevilges afdragsfrihed i 10 år, men med en belåning op til 80% af ejendomsværdien.
  6. Lånebehovet skal både dække indskud på en livrente, og eventuelt finansiering af ydelser på lånet når der ikke mere er fradrag for indskuddet. Det vil der være i de første 10 år, men hvis der f.eks. er 15 år til pensionstidspunktet, kan der være behov for at finansiere låneydelsen i 5 år.
  7. Afkastet af pensionsordningerne er naturligvis altafgørende for slutresultatet. Når pensionsselskaberne laver deres prognoser, anvendes f.eks. 6,5% når tidshorisonten er over 10 år og der investeres i aktier. Efter 15,3% pensionsskat og 0,75% i omkostninger giver det ca. 4,75% i afkast. I eksemplerne har vi regnet med 3,75% og 4,75% efter skat og omkostninger.
    Afkastet følger normalt den risikoprofil man vælger i investeringerne, og med en tidshorisont på 20-30 år bør man overveje en risikoprofil i den højere ende af skalaen. Pensionsudbyderne skal altid afdække kundernes risikoprofil, inden en ordning sættes i gang, så der ikke er nogen tvivl om, hvor stor en risiko kunden ønsker at påtage sig. Og husk, at man ikke lade sig friste, når f.eks. investeringsforeninger reklamerer med høje afkast de sidste 10 år. Det er historiske afkast, som ikke kan bruges til noget. Det vigtigste er efter vores opfattelse, at man sørger for at sprede investeringerne, på både aktivtyper, valuta og geografisk. Og den løftede pegefinger: Pas på såkaldte alternative investeringer. De kan sagtens være OK, men der er p.t. meget lidt kontrol med området.
  8. Når pensionsordningerne bliver udbetalt, kan de udløse en modregning i pensionstillægget til folkepensionen. Eksemplerne viser resultatet for en enlig pensionist, og den eventuelle modregning i pensionstillægget beregnes kun af den del af pensionsindkomsten, som overstiger anden indkomst, som udløser modregning. Det kan f.eks. være udbetalinger fra ATP og andre pensionsordninger.
  9. Ratepensioner kan udbetales over 10-30 år, mens livrenter i eksemplet er med livsvarig udbetaling. Det er i gennemsnit ca. 20 år.
  10. Sidst men ikke mindst, skal en eventuel ordning altid laves i samråd med en pensionsrådgiver. Enten i banken eller i et pensionsselskab. Især når det gælder livrenteordninger, er det vigtigt at kende reglerne for udbetaling, hvis man dør ”før tid”.
    Hvis man dør ”før tid” kan der være mulighed for, at opsparingen udbetales til boet via tilknyttede forsikringer. På bekostning af slutopsparingen på grund af ekstra omkostninger til forsikring.

 

Eksempel:

  1. Der er 15 år til pensionsalderen
  2. Ratepensionen udbetales over 15 år og livrenten er baseret på 20 års udbetaling
  3. FlexLife lånet er afdragsfrit i alle 30 år
  4. Der medfinansieres 5 års renter og bidrag på lånet
  5. Grænsen på 57.200 for skattefradrag udnyttes fuldt ud
  6. Der regnes med 52% topskat af fradrag, og 37% skat af udbetalinger.

 

15 år til pensionsalder: 3,75% afkast 4,75% afkast
Gæld på pensionstidspunktet 753.000 kr. 753.000 kr.
Samlet opsparing på pensionstidspunktet 2.204.000 kr. 2.510.000 kr.
Årlig pensionsudbetaling før skat 172.000 kr. 211.000 kr.
– Efter skat 108.000 kr. 133.000 kr.
Årlig nettoydelse på lån 11.000 kr. 11.000 kr.
Overskud før modregning 97.000 kr. 122.000 kr.
Modregning i pensionstillæg (2020-niveau) 26.000 kr. 38.000 kr.
Overskud til forbrug 71.000 kr. 84.000 kr.
     
Samlede nettoudbetaling i 15-20 år 1.887.000 kr. 2.320.000 kr.
Samlede nettoydelser på lån i 30 år 339.000 kr. 339.000 kr.
Samlet modregning 388.000 kr. 567.000 kr.
Gæld efter 30 år 753.000 kr. 753.000 kr.
Overskud efter gæld og modregning 407.000 kr. 661.000 kr.

 

 

Del denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Flere artikler
X