I 2017 skrev Finans.dk om stigende interesse for at belåne friværdien og f.eks. investere pengene i stedet. Dengang var renten på et fastforrentet lån 2%, og man kunne kun få 10 års afdragsfrihed. Nu er friværdierne steget, renten er 1% og man kan få afdragsfrihed i 30 år, hvis belåningen er under 60%.

Vi har tidligere skrevet om muligheden for at optage et realkreditlån i friværdien og bruge provenuet til indskud på pensionsordninger, og dermed opnå skattefradrag. Det er en mulighed med flere ukendte variabler som afkast af investeringerne, den gældende lovgivning og eventuel modregning i pensionsydelser.

Modellen var:

  1. Optag et realkreditlån f.eks. FlexLife med fast rente og afdragsfrihed i 30 år
  2. Indskyd provenuet på en livrente med 1/10 skattefradrag i 10 år
  3. Brug skatteværdien af fradrag til betaling af nettoydelsen på lånet og omregn resten til indskud på en ratepension eller en ny livrente
  4. Når pensionsalderen nås, bruges udbetalingerne først til betaling af nettoydelsen på lånet, og resten er til forbrug.

Men det kan også gøres mindre kompliceret, ved at gøre det udenom pensionssystemet. Man kan optage et lån i friværdien og placere provenuet i aktier, som i denne forbindelse kunne være investeringsforeninger, som investerer aktierne og akkumulerer i stedet for at udbetale udbytte. Man får dermed ikke skattefradrag for investeringen, men til gengæld kan beskatningen af afkastet, når man går på pension, være lavere end hvis der udbetales ydelser fra en pensionsordning. Og modregningen i pensionstillægget kan være mindre, fordi det kun er afkastet som kan modregnes, mens det er hele udbetalingen fra en pensionsordning, altså også det løbende forbrug af formuen, som kan modregnes.

Modellen uden pensionsordning er:

  1. Optag et realkreditlån f.eks. FlexLife med fast rente og afdragsfrihed i 30 år
  2. Hensæt en del af provenuet til betaling af nettoydelserne på lånet i den ønskede tidshorisont
  3. Det resterende beløb investeres i aktier, f.eks. via investeringsforeninger med en god risikospredning.

Med denne model, bliver låneydelserne trukket automatisk af det hensatte beløb, og man skal kun én gang om året sælge værdipapirer til dækning af aktieskatten, medmindre der er udbetalt udbytte, som kan dække skatten.

Eksempel, hvor der optages et 1% FlexLife på 1.000.000 kr. til kurs 97,50 og 24.000 kr. i omkostninger.
Investeringshorisonten er 10 år, og af låneprovenuet på 951.000 kr. hensættes 150.085 kr. til betaling af nettoydelserne på lånet i 10 år. Tilbage er 800.915 kr. til investering. I eksemplet investeres i ”aktier” med et årligt afkast på 5%. Hvert år sælges der ud af depotet til at finansiere aktieskatten af afkastet.

I eksemplet er der regnet med, at aktieafkast op til 55.300 kr. beskattes med 27% og herover med 42%, og der er derfor ikke regnet med, at man har yderligere aktieafkast. I så fald skal grænsen på 55.300 kr. reguleres ned. Hvis man er gift, fordobles skattegrænsen, og ægtefællens aktieindkomst medregnes.
Der er regnet med fuld modregning i pensionstillæg, svarende til 30,9% af aktieindkomsten fra depotet, når man går på pension. Der gælder et bundfradrag på 88.700 kr. når der beregnes modregning. Hvis dette ikke udnyttes med andre indtægter, bliver modregningen mindre.

Da der med det valgte lån er mulighed for afdragsfrihed i op til 30 år, når belåningen er under 60 %, kan man nu lave forskellige scenarier efter samme model, med en investeringshorisont på op til 30 år. Her er nogle eksempler, hvor man beholder depotet, når man går på pension, og vælger at bruge det løbende afkast af depotet og betale nettoydelsen på lånet. Overskuddet kaldes minimumsudbetaling, fordi man også kan vælge at sælge ud fra depotet og beholde gælden. Det vil dog påvirke regnestykket negativt:

Den vakse læser vil nok bemærke, at beløbene ikke bare stiger lineært i takt med investeringshorisonten. Det skyldes, at der på 20 års sigt, skal reserveres 300.000 kr. til nettoydelser på lån, og der altså kun investeres 650.000 kr. fra start. På 10 års sigt, skal der kun reserveres 150.000 kr. og derfor investeres der 800.000 kr.

RealRåd kan hjælpe dig med valg af lånetype, lave et overslag til dig, og vi kan overvåge din samlede boligfinansiering. Investeringsdelen skal du foretage i samarbejde med din bank eller en anden investeringsrådgiver. Og husk at al investering er forbundet med risiko. I værste fald, kan du i eksemplerne risikere at værdien af investeringerne er nul kroner, mens du stadig skylder en million kroner.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til rp@realraad.dk

Del denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Flere artikler
X