Sådan kan du undgå negative renter.

Vi kan lige så godt vænne os til det. De negative renter på indlånskontiene.

Bankerne har systematisk testet markedet. Hvordan reagerer kunderne og konkurrenterne på negative renter? Først ved at fastsætte meget høje grænser for, hvornår der skal betales negativ rente og herefter afvente, hvad konkurrenterne gør, og til sidst, i flere omgange, at sænke grænsen for, hvornår der skal betales for at have penge stående i banken. Og nu er der ved at blive ”enighed” i bankerne om, at der skal betales 0,60%-0,75%, hvis indeståendet overstiger 100.000 – 250.000 kr. Og andelsboligforeninger betaler de fleste steder negativ rente af hele indeståendet.

Bankerne har flere forklaringer på nødvendigheden af de negative renter. Den væsentligste er, at bankernes rentemarginal er faldet, fordi de løbende har fået en lavere og lavere rente i Nationalbanken og dermed også en lavere indtjening. Hvad der ikke indgår i fortællingen er, at bankernes gebyrer også har været støt stigende. Netop for at imødegå den lavere rentemarginal. I 2019 offentliggjorde Konkurrencestyrelsen f.eks. at de boliglånsrelaterede gebyrer var steget med 16% siden 2016.

En anden forklaring er, at bankernes aktionærer, ifølge bankerne, har nogle givne forventninger til afkastet. Når man investerer i aktier, er der altid en afvejning af afkastet i forhold til risikoen. Som udgangspunkt kan man tage afkastet på den 10-årige statsobligation, som er helt risikofri, og dertil lægge et tillæg, som afspejler risikoen ved den givne investering, f.eks. 5%. Og så kan man sammenligne dette nødvendige afkast, med den faktiske egenkapitalforrentning. På billedet vises udviklingen i den 10-årige risikofri rente, det nødvendige afkast og 2 eksempler på egenkapitalforrentningen i henholdsvis Jyske Bank og Spar Nord. Man kan i dette tilfælde læse grafen som man vil. Man kan f.eks. sige, at bankerne sagtens kan leve med et lavere afkast end i dag, eller man kan sige, at investering i de 2 banker er forbundet med stor risiko, fordi afkastet er markant over ”normalafkastet”.

Hvad kan man så gøre for at undgå at betale negative renter?

Hvis man spørger sin bankrådgiver, er svaret nok, at man må investere pengene med de risici det indebærer, og ikke mindst med omkostninger, som ofte overstiger udgiften til negative renter. I Danske Banks investeringsforeninger, er de årlige omkostninger således oplyst til 0,24% – 1,74% uden garanti for merafkast. I investeringsforeningen Formuepleje, som ikke er bankejet, oplyses de årlige omkostninger til 0,79% – 2,6%.

Men hvis man har gæld, kan man overveje at (del)indfri denne og dermed spare renteudgiften. Ulempen ved det er, at man så ikke mere kan disponere over opsparingen, fordi pengene nu f.eks. er bundet i boligen, hvis man har indfriet et boliglån. Og hvad gør man så?

Hvis man ikke har aktuelle planer om at bruge pengene, kan løsningen være at etablere en kassekredit, så man kan trække penge ud, hvis man får brug for det. Nu er spørgsmålet så bare, hvad renten er på en kassekredit? De billigste kreditter kan man få, hvis man er boligejer eller andelshaver. For så kan banken få pant i boligen. Det er dog langt fra alle banker, som tilbyder disse kreditter.

Her er dog et par eksempler, hvor den laveste rente fra prislisten i november 2020 er angivet:

Ejerbolig

Andelsbolig

Handelsbanken

1,30%

Ikke mulig

Pensam Bank

2,75%

2,75%

BankNordik

3,25%

2,95%

Danske Bank

Ikke mulig

3,25%

Middelfart Sparekasse

1,50%

Ikke mulig

Sparekassen Sjælland 4,25%

Ikke mulig


Udover rentesatsen, skal man også forvente etableringsomkostninger i en eller anden form, f.eks. tinglysningsafgifter, hvis der ikke eksisterer pantebreve, som kan genbruges. Afgifter er ikke til forhandling, men det er til gengæld bankernes etableringsgebyrer, som afhænger af, hvor god en kunde du er eller bliver. Og lad det være sagt med det samme – denne løsning kræver sandsynligvis et bankskifte*, men er du f.eks. boligejer, og har dit realkreditlån i Totalkredit, kan den nye bank overtage ”ejerskabet” af lånet, uden at det skal omlægges, og på den måde få en attraktiv indtjeningskilde. Og så er der noget at forhandle om.
Hvis du skal delindfri et realkreditlån, vil der også være omkostninger forbundet med det. F.eks. 950 kroner, hvis du delopsiger et obligationslån til en termin.

*Årsagen til at et bankskifte kan blive nødvendig er bankernes begrundelse for at indføre negative renter. At banken ikke tjener nok på dig. Banken kan ikke låne alt dens indlån ud, og en stor del er nødt til at stå i Nationalbanken til -0,60% rente. Banken siger altså, at dit indlån giver banken en omkostning, og den regning sendes videre til dig.
Så hvis du indfrier et banklån i banken og erstatter det med en kassekredit som buffer, har banken stadig pengene i systemet, og de skal stadig stå i Nationalbanken til -0,60%. Og hvis du samtidig f.eks. indfrier et andelsboliglån på 250.000 kr. med din opsparing og i stedet etablerer en andelsboligkredit, så mister banken renteindtægten af de 250.000 kr. og skal samtidig betale 0,6% til Nationalbanken. Og det er jo en endnu værre forretning, end at lade dig have en uforrentet indlånskonto, så derfor vil banken sikkert sige nej til at tilbyde kassekreditten, eller gøre det på nogle vilkår, som gør ændringen urentabel for dig.
Men hvis pengene på din opsparing går ”ud af huset”, så har banken ikke mere renteudgiften, og så sparer den de 0,60%. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis du delindfrier et realkreditlån.

Hvor meget kan man spare?

Det afhænger af, hvor stort indlån man skal betale negativ rente af, hvor meget man kan spare i rente på gælden som indfries og endelig, hvor meget en kassekredit koster at få oprettet og bruge, når det bliver nødvendigt. Det viser vi nogle eksempler på i det følgende.

Indestående 250.000 kr. til -0,6%, bruges til delindfrielse af andelsboliglån til 3,25% rente. Gebyrer 2.000 kr.

Besparelse før skat

Besparelse efter skat

Udnyttelse af kredit til 3,25% rente

0%

25% 50% 75% 0% 25% 50%

75%

Besparelse 1. år

7.493

6.104 4.593 3.082 5.215 4.159 3.011

1.862

Besparelse efter 2 år

16.673 13.486 10.016 6.547 12.192 9.769 7.133

4.496

Besparelse efter 3 år

25.538

20.610 15.245 9.881 18.929 15.184 11.107

7.029

 

Indestående 500.000 kr. til -0,6%, bruges til delindfrielse af 1% (+bidrag 0,6%) obligationslån. Gebyrer 4.000 kr.

Besparelse før skat

Besparelse efter skat

Udnyttelse af kredit til 2,75% rente

0%

25% 50% 75% 0% 25% 50%

75%

Besparelse 1. år

6.858

4.458 1.898 -663 4.252 2.428 482

-1.464

Besparelse efter 2 år

17.405

11.882 5.989 96 12.268 8.070 3.591

-887

Besparelse efter 3 år

27.646

19.086 9.951 816 20.051 13.546 6.603

-340

 

Eksempel med en andelsboligforening:

Indestående 2.000.000 kr. til -0,75%, bruges til delindfrielse af 1,5% (+bidrag 0,45%) obligationslån. Gebyrer 20.000 kr.

Besparelse før skat

Udnyttelse af kredit til 2,50% rente

0%

25% 50%

75%

Besparelse 1. år

33.325

24.646 15.330

6.013

Besparelse efter 2 år

85.185

65.191 43.722

22.252

Besparelse efter 3 år

135.609

104.586 71.265

37.945

I alle eksempler er der regnet med, at ydelserne på det lån som indfries, bliver nedsat forholdsmæssigt, samt at disse sparede ydelser indsættes på kreditten. Hvis kreditten ikke udnyttes, vil der derfor opstå et nyt indestående, som der skal betales negativ rente af. Hvis kreditten udnyttes, modregnes de sparede ydelser i rentegrundlaget.

Vær opmærksom på:

  • Når man indfrier gæld med sin opsparing, kender man ikke prisen, hvis/når gælden skal genetableres igen, og måske kan man måske ikke engang blive kreditgodkendt.
  • En kassekredit har variabel rente, så hvis man nedbringer et fastforrentet realkreditlån, stiger renterisikoen, hvis man har udnyttet kassekreditten, og renten stiger.
  • Hvis rentestigningen skyldes generelle rentestigninger, kan man dog overveje at konvertere det fastforrentede lån, og i samme forbindelse øge lånet til indfrielse af kassekreditten.
  • Andelsboligforeninger behandles som erhvervskunder, og her kan en kassekredit i teorien opsiges uden varsel af banken. I praksis skal der dog særlige omstændigheder til, før det sker. Især når der er tale om en veldrevet andelsboligforening.
  • Hvis du delindfrier et realkreditlån med mindst 100.000 kr. nedjusterer de fleste institutter din bidragssats, som kan falde ekstra, hvis ejendomsværdien i mellemtiden er steget.
  • Hvis dit realkreditlån er konverteringsmodent, kan det omlægges i samme forbindelse.

RealRåd kan regne på dine muligheder. Skriv til info@realraad.dk eller ring på 4330 0050.

Del denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
X