Totalkredit er nu klar med de nye renter på rentetilpasningslån fra 1.1.2021. Der er negative renter hele vejen rundt, og dermed lave låneydelser. Renterne blev:

-F1 -0,16%
-F3 -0,33%
-F5 -0,27%

Prisen på rentetilpasningslån er dog ikke kun renten, for man skal også tage højde for, at bidragssatsen er højere på disse lån. Hvis belåningen er 80% er satsen:

-F1 1,18%
-F3 1,08%
-F5 0,88%.

Disse satser kan man sammenligne med 1% fast rente i 30 år og en bidragssats på 0,74%. Dog er kursen på 1% lånet ”kun” 99,75 så derfor skal man låne ca. 3.000 kr. ekstra pr. million i rentetilpasningslån.

Uanset hvilket rentetilpasningslån man vælger, er det billigere end det fastforrentede lån. Men kun i 1, 3 eller 5 år. Herefter kender man ikke renten. Hvis renten stiger, får man en højere ydelse på rentetilpasningslån, men ikke på det fastforrentede lån. Her falder kursværdien af gælden til gengæld.

Forskel i ydelser og restgæld:

Pr. million/pr. måned

F1

F3 F5

1% fast rente

Nettoydelse nu

3.351

3.114 3.175

3.495

Restgæld F1 om 1 år*

965.718

   

974.182

Restgæld F3 om 3 år*  

890.816

 

915.675

Restgæld F5 om 5 år*    

819.678

855.988

* Restgælden på rentetilpasningslånene er reduceret med de sparede nettoydelser ift. fastrentelånet.

Men hvad så når lånene skal rentetilpasses igen, og renten måske er steget. Så der de nye ydelser og kursværdien af gælden sådan ud, hvis renten er 1% højere:

Pr. million/pr. måned

F1

F3 F5

1% fast rente

Ny nettoydelse

3.689

3.545 3.507

3.487/3.471/3.455

Kursværdi af F1

965.718

   

886.700

Kursværdi af F3  

890.816

 

838.392

Kursværdi af F5    

819.678

788.365

* Restgælden på rentetilpasningslånene er reduceret med de sparede nettoydelser ift. fastrentelånet.

Og hvis renten er 2% højere ved næste rentetilpasning:

Pr. million/pr. måned

F1

F3 F5

1% fast rente

Ny nettoydelse

3.957

3.787 3.626

3.487/3.471/3.455

Kursværdi af F1

965.718

   

799.024

Kursværdi af F3  

890.816

 

755.982

Kursværdi af F5    

819.678

711.326

* Restgælden på rentetilpasningslånene er reduceret med de sparede nettoydelser ift. fastrentelånet.

 

Om renten så stiger og i så fald, hvornår og hvor meget, er der ingen der ved. Men det som man betaler ekstra i nettoydelse på et fastforrentet lån, kan hurtigt blive opvejet af en lavere kursværdi af gælden. Det så vi i marts måned, hvor renten på 30-årige obligationer kortvarigt steg fra 1% til 2%, og kursværdien af et lån på 1 million kroner faldt med 60-70.000 kroner. De aktive boligejere fik omlagt deres 1% lån til 2% og er nu tilbage i 1% lån. Med en lavere gæld.

Skriv til info@realraad.dk eller ring på 4330 0050, hvis vi skal regne på dit rentetilpasningslån.

Del denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
X