Ingen aktuelle planer om højere bidragssatser, men…

Finanswatch i dag, med henvisning til en artikel på Børsen Pro, taler Totalkredits direktør om, at realkreditten tjener mindre på en større balance, og siger at det er fordi bidragssatserne er faldet. Her vil vi gerne korrigere lidt, for bidragssatserne er ikke konkret faldet, men ejendomsværdierne er steget, og så bliver bidragssatserne (på nye lån) lavere, fordi Totalkredits og bankernes risiko bliver lavere. Direktøren siger, at der ikke er aktuelle planer om at hæve bidragssatserne, men at man i stedet, sammen med formidlerbankerne, vil se på hvordan man kan udnytte den større balance og måden de gør tingene på. Vi har fundet ud af, hvad der menes med udnyttelse.

I september 2019 hjalp vi Berlingske Business med at afdække bankernes gebyrer ved optagelse af realkreditlån. Generelt var der ikke den store forskel, men en af undtagelserne var, at nogle af de banker som formidler Totalkreditlån ikke lavede kursskæring, når de handlede obligationer. Og det var interessant, fordi man i Totalkredit kan få udbetalt sit lån ved overførsel af obligationerne til et depot, hvorfra man så kan få banken til at sælge dem. På den måde kunne man spare 0,2% i kursskæring, som er gældende i Totalkredit.

Om det var et wakeupcall for disse banker, skal vi ikke kunne sige, men når vi kigger prislisterne igennem i dag, kan vi konstatere, at der nu er kommet fodslag igen, da standarden nu er 0,2% i bankerne. Vi kan altså konstatere, at den priskonkurrence, som Finans Danmark omtaler som effektiv, fungerer på den måde, at bankerne konkurrerer priserne op. Det samme billede, som vi så i 2016, hvor Totalkredit/Nykredit satte bidragssatserne op, hvorefter de andre institutter fulgte efter.

Ved vores gennemgang af priserne i bankerne, har vi i øvrigt konstateret, at flere af bankerne har hævet kurstillægget for indfrielse af lån. Det har i mange år ellers været på 0,1%, men nu har 6 ud af de 10 undersøgte banker, hævet tillægget til 0,2%. Der er altså 4 banker i undersøgelsen, som har sovet i timen, men mon ikke der bliver rettet op på dette snarest?

Hele begrebet kursskæring har længe udfordret vores forståelse for prisdannelsen på realkreditlån. Hvorfor skal boligejerne først betale kursskæring og herefter kurtage? Hvorfor ikke bare sætte kurtagen op og droppe kursskæringen? I vores undersøgelse ser det faktisk ud til, at Sparekassen Sjælland praktiserer dette. Der er ingen informationer om kursskæring i sparekassens prislister, men til gældgæld er kurtagesatserne højere end hos konkurrenterne.
Men tilbage til vores udfordringer med kursskæring. Den beregnes ud fra en spotkurs og hvis man slår spotkurs op i ordbogen, kan man se, at det kommer fra engelsk ”on the spot” eller hvilken kurs et papir kan handles til lige nu. Og så bliver det spændende. F.eks. kan man se på fondsbørsen, at Nykredit 1% 2053 kan sælges til kurs 100,25 og købes til kurs 100,65 og så bliver salgs- og købskursen i f.eks. Lån og Spar Bank henholdsvis 100,05 og 100,85 fordi banken har kursskæring/kurstillæg på 0,2%.

Nu er det gode spørgsmål så bare, om det virkelig kan passe, at der er så stor forskel i kursen på det samme papir? For hvem er det, der vil købe og sælge til kurs 100,25 og 100,65? Kan der virkelig være så stor forskel i opfattelsen af, hvad et værdipapir er værd, når omsætningen kan være på flere milliarder om dagen? Sikkert ikke, for vi er overbeviste om, at det er den samme (en marketmaker) som både vil købe og sælge papiret. Der er nemlig oftest en forskel på 0,4 point og oftest vil vedkommende både købe og sælge 3 millioner. Og hvis nu, det f.eks. er Nykredit selv, som er marketmaker, hvilket vi ikke ved, og som altså både vil købe og sælge papiret med en kursforskel på 0,4 point, er der så ikke noget som ikke stemmer? For så er der jo tale om en ekstra kursskæring et eller andet sted i systemet. Men det kan selvfølgelig være, at bankerne handler med andre end marketmakeren. Det håber vi i hvert fald og vi gør det selv, når det er muligt. Vi bruger en fondsmægler som skal have 0,1 i kursskæring og tillæg.

Del denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
X