Når markedet ikke kender teorien

Varigheden på obligationer er en teoretisk beregnet størrelse, som også kan bruges til at angive kursfølsomheden, hvis man ændrer lidt i formlen.

Og jeg skal være helt ærlig. Det er rent volapyk for mig, og formentlig for de fleste. I RealRåd har vi arbejdet med lånekonverteringer i mere end 25 år, og vi har en mere simpel tilgang til begrebet, fordi vi bruger vores erfaringer. ”Hvis renten på en 30-årig obligation stiger med 1%, så falder kurserne med 7 point”.

Det holder ikke i forhold til teorierne, men når markedet heller ikke kender teorien, så er det også lige meget, for det afgørende er jo, hvilken kurs man kan købe og sælge obligationerne til på fondsbørsen. Det såkaldte marked. Og nu bliver det spændende, for er det et reelt marked, eller er det en markedsplads, som er helt igennem styret af udstederne?

I dag (15.4.21) blev gennemsnitskursen på 1,5% 2053 med afdrag 99,98 i Nykredit og det betyder, at man den 16.4.21 kan få lavet et lånetilbud i denne serie.
F.eks. Nordea Bolignyt 14.4.2021 skriver at, ”hvis renten stiger fx 1%-point, vil kursen på 1%-obligationen falde med ca. 10 kurspoint. – det svarer til en skattefri gevinst på op til 100.000 kr. på et lån med en restgæld på 1.000.000 kr.” Og så skulle man jo, ifølge Nordea, kunne indfri sit 1% lån til en kurs, som er 5 point lavere end kursen på et 1,5% lån. Altså kurs 94,98. Men hov. Hvis man vil købe 1% Nordea 2053 er kursen 96,41. En kursforskel på 3,57 point. Eller 7 point, hvis der var tale om en rentestigning på 1%. Og så slår erfaringen pludselig teorien.

Nu er spørgsmålet så, hvorfor markedet ikke kender teorien bag kursfølsomheden? Er det fordi det er realkreditinstitutterne og deres banker, der som marketmakere, selv fastsætter kurserne, og på den måde får et større afkast end de i teorien skulle have?

Tilbage til virkeligheden. Hvis kursen er 99,98 er det noget nær optimalt, men så skal man lige huske kursskæringen, som generelt er 0,2 point. Og skal man købe 1% obligationen og kursen er 96,41, skal man som regel betale et kurstillæg på 0,1 point. Og så bliver kursforskellen pludselig kun 3,27 point, hvilket hverken stemmer overens med teori eller vores historiske erfaringer.

Men måske sælger bankerne ikke 1% obligationerne for dyrt. Måske skal årsagen til det lave kursspænd findes et andet sted. Står man foran at skulle købe en ejendom, kan man få den finansieret med et 1% lån. Men her er kursen ca. 96 efter bankens kursskæring, og det synes mange nok er et for stort kurstab. Det er trods alt 40.000 kr. pr. million. Så måske skyldes det lave kursspænd, at der er blevet åbnet lidt for tidligt for 1,5% lånene. For at spare boligkøberne for kurstabet. Men køber bankerne så ikke bare 1,5% obligationerne for billigt?

Så hvem bestemmer egentlig kurserne på fondsbørsen? Er der et reelt frit marked, eller er det domineret af storbankerne, som selv bestemmer deres marginaler?

Del denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin