RealRåd er ikke bare din personlige realkreditrådgiver

 

Vi er også dine lobbyister, som arbejder bredt for at sikre dig bedre realkreditlån og at det danske realkreditsystem i det hele taget kan overleve. For selvom realkreditsystemet har eksisteret siden 1797, er det ikke en selvfølge, at det fortsætter sådan.

 

Historien kort om realkredit:

1797: Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn etableres.
1850: Danmark får sin første kreditforeningslov. Kreditforeninger kunne belåne ejendomme op til 60 %.
1895: Den første hypotekforening stiftes. Den kunne supplere med lån op til 75 %.
1936: Danmark får sin første hypotekforeningslov.
1959: De første realkreditfonde etableres. Blandt andre BRF og DLR. De krævede ikke solidarisk hæftelse.
1970: Reglerne skærpes i ny lovgivning. Det medfører en lang række fusioner.
1980: 2-lags belåningen afskaffes. Kreditforeninger kunne nu finansiere op til 80 %.
1989: Ny realkreditlov grundet EF-regler giver lov til at etablere nye selskaber og omdanne kreditforeninger til selskaber.  Selskaberne var ejet af de gamle foreninger og fonde, men de kunne nu sælge realkreditselskaberne til bankerne. Dermed var vejen banet for de finansielle supermarkeder, som vi kender i dag. Politikerne bag lovgivningen lovede billigere realkreditlån. Men sådan gik det ikke.
2007: SDO lovgivningen vedtages. SDO står for Særligt Dækkede Obligationer og er en følge af EU-regler. Med denne lovgivning brydes der med balanceprincippet, som betyder, at der altid er udstedt obligationer svarende til udbetalte realkreditlån. Resultatet er, at bankerne nu kan bruge obligationsudstedelser til at finansiere realkreditlignende lån i bankerne, hvor vilkårene kan fastsættes individuelt. Det er altså et opgør med solidariteten i den danske realkredit.

 

Bankernes adgang til at overtage kreditforeningerne har betydet, at fokus har ændret sig fra at opfylde boligejernes behov for billige lån til at opfylde bankernes behov for afkast til aktionærerne. Og i takt med at renten er faldet, og dermed bankernes rentemarginal, er realkreditdelen blevet udset til at fylde hullerne op.

 

Det har boligejerne mærket ved:

1. Højere kursskæring på obligationer
2. Højere differencerenter
3. Fratagelse af muligheden for selv at handle obligationer på fondsbørsen

De 3 punkter er RealRåds mærkesager, som vi arbejder intenst på at løse, for det er ikke småpenge der er i spil.

Kursskæring og fratagelse af retten til selv at handle obligationer hænger tæt sammen. For når du ikke selv får muligheden for at lade andre handle obligationerne billigere for dig, så kan banken frit fastsætte prisen.

Derfor var det en gylden mulighed for RealRåd, da Søren Ejlertsen blev inviteret med i en arbejdsgruppe under Konkurrencestyrelsen, som skulle se på den manglende konkurrence i realkreditsektoren. Resultatet blev 16 konkrete anbefalinger, hvoraf nr. 16 handler om, at det skal være låntager, som har råderetten over obligationerne, når der udbetales obligationslån.

I efteråret 2017 offentliggjorde regeringen, at den ville følge nogle af de 16 anbefalinger, herunder nr. 16 om råderetten. Glæden var stor, indtil det gik op for os, at Ministeren i realiteten ikke ville følge anbefalingen, idet han kun ville gøre det til et krav for institutterne at oplyse OM man kunne få udleveret sine egne obligationer. Ikke AT man kunne. Råderetten tillægges dermed reelt institutterne.

RealRåd kan naturligvis ikke acceptere dette, og vi arbejder benhårdt på at ændre holdningen i Folketinget. Det gør vi blandt andet ved at gøre opmærksom på problemstillingen via artikler i forskellige medier. Og vi er i tæt kontakt med flere folketingsmedlemmer, som forsøger at påvirke de forskellige partier og regeringen ved at stille spørgsmål til erhvervsministeren i samarbejde med os.

Under forløbet med vores kontakt til Christiansborg stiller vi vores viden og erfaringer til rådighed for 2 af partierne (Enhedslisten og SF), som ønsker at ændre den finansielle lovgivning markant, så banker og realkreditinstitutter igen opfylder den oprindelige rolle, som var tiltænkt de fleste. Nemlig at dække kundernes finansieringsbehov, ikke aktionærernes jagt på større og større afkast.

Boligejernes Realkredit

De 2 partier vil blandt andet gøre det nemmere, at etablere nye andels- og sparekasser samt andelsbaserede kreditforeninger. Det bakker vi fuldt op om uden hensynstagen til de politiske standpunkter i øvrigt.

Det hænger blandt andet sammen med, at vi er initiativtagere til etableringen af Boligejernes Realkredit, som er et tiltrængt forsøg på at genskabe den gamle danske realkreditmodel, som den var før 1989. Boligejernes Realkredit er et stort projekt, som vi satte i søen i 2016, og som vi er nået ganske langt med. En succesfuld crowdfunding gjorde det muligt at udarbejde et Investment memorandum, som skal danne grundlag for at skaffe den nødvendige kapital på op til 2-3 milliarder kroner, hvilket er ca. det tredobbelte af, hvad et eksisterende institut skal have i kapital til dækning af samme balance.

Disse adgangsbarrierer i form af meget høje kapitalkrav til en ny kreditforening, er et af de punkter, som de foreløbig 2 partier vil gøre noget ved. F.eks. ved at etablere en statslig fond, som kan stille kapital til rådighed, mod at kreditforeningen kun har til formål at sikre billige lån fremfor unaturligt høje afkast.

Om projektet lykkes er usikkert. Det altafgørende er, om den nødvendige kapital kan tilvejebringes, og på hvilke vilkår, for det skal jo i sidste ende være låntagerne, som ejer kreditforeningen.

Du kan følge udviklingen på www.boligejernesrk.dk, hvor du kan melde dig ind i foreningen bag projektet, som passivt medlem, og på Facebooksiden Bevar Dansk Realkredit. Og du er velkommen til at blande dig i debatten.