Er du blevet rådgivet forkert?

Af
René Poulsen
Aug 24, 2023
min læsning
Del denne artikel

Vi har skrevet om det før, men nu gør vi det igen. Bankernes ”finte” med at anbefale boligkøbere et realkreditlån med afdragsfrihed og hurtigere afvikling af banklånet, er ofte en rigtig dårlig ide.Ikke desto mindre støder vi tit på denne finansieringsmodel, og dermed på beklagelig vis, ofte dårlig rådgivning i bankerne.Vi viser her 2 eksempler:Boligens pris er 3.000.000 kr. Realkreditlånet er et 1% lån på 80% af købesummen. Boliglånet er på 15% af købesummen. Afdragsfriheden og løbetiden på boliglånet er 10 år.I det andet eksempel afdrages både realkreditlån og boliglån over 30 år.

I eksemplerne er der regnet med 10 års afdragsfrihed og 10 års afvikling af banklånet. Det giver en kunstig lav nettoydelse, og dermed et højere rådighedsbeløb i starten, men ikke desto mindre, ser vi ofte denne finansiering. Hvis man bruger modellen, bør løbetiden på banklånet tilpasses, så nettoydelsen bliver den samme, som var begge lån med afdrag over 30 år. Med det aktuelle renteniveau betyder det en løbetid på 6-7 år.Ulempen ved afdragsfrihed er, at man betaler et højt tillæg til bidragssatsen. Det er så højt, at det ikke modsvarer den rente der spares ved at afdrage boliglånet hurtigere. Det viser eksemplerne tydeligt.Begrundelsen for at vælge afdragsfrihed er netop at afdrage gælden hurtigere, men eksemplerne viser desværre, at man afdrager mindre på gælden på denne måde. Og når afdragsfriheden udløber, vil nettoydelsen i eksemplerne være ca. 40.000 højere, hvis man vælger den afdragsfri model, end hvis man afdrager begge lån. Det er bankerne der tjener mere på den afdragsfri model. Og det er selvfølgelig kunden der betaler. Men når det så er skrevet, så kan det jo sagtens være, at kunden har fået oplyst og accepteret dette faktum. F.eks. hvis man har haft et ønske om et højere rådighedsbeløb i starten på bekostning af en højere ydelse senere. Men har det været nødvendigt for at få et, for banken, acceptabelt rådighedsbeløb på denne måde, har banken reelt finansieret et boligkøb, som køberen ikke havde råd til. Og det kan blive et problem senere.I stedet for at følge bankens råd om afdragsfrihed, kan man overveje RealRåds nyeste finansieringsløsning, som vi laver med vores nye samarbejdspartner. Her tilbydes bankfinansieringen som en boligkassekredit. På den måde kan man spare den forhøjede bidragssats, da kreditten også kan bruges til at finansiere de løbende afdrag i det omfang du ønsker det. Og en boligkredit kan også være løsningen på det, for mange, irriterende faktum, at man ikke får rente af opsparingen i banken. Hvis du indsætter opsparingen på boligkreditten, eller bruger den som lønkonto, svarer det til at du får 3,75 % i rente, som er den aktuelle rente på boligkreditten.Der kan finansieres op til 95% af købesummen. Og man kan også vælge traditionel afvikling af boligkreditten med månedlige ydelser over f.eks. 30 år.Læs mere på vores hjemmeside om muligheden, eller skriv til rp@realraad.dk hvis vi skal regne på dine muligheder.

Del denne artikel
René Poulsen

Lignende artikler

No items found.