Er du fanget midt i et F5 lån?

Vi skal under 3 år tilbage før et F5 lån til 0,39 % var et ”ekstremt billigt” lån.
I dag er F5 renten minus 0,50% men til forskel fra de fastforrentede lån, kan man ikke bare indfri lånet til kurs 100. For i modsætning til de fastforrentede lån, har rentetilpasningslån ikke noget loft over kursen. De skal indfries til markedskurs, med mindre lånet skal refinansieres.
Og det skal et F5 lån fra 2017 ikke. I eksemplet nedenfor, skal lånet indfries til kurs 102,30. Det får mange til at stoppe op og tænke på noget andet.

Men da renten på et fastforrentet lån nu er nede på 0,5 % med kun 1,6 point i kurstab, og man samtidig får en lavere bidragssats, skulle boligejere med F5 lån måske alligevel undersøge, om det nu er tiden til at lægge om til fast rente. Det har vi regnet på.

Udgangspunktet er et F5 lån på 2.500.000 som blev optaget i 2017. Renten var på 0,39 %, og bidragssatsen er 0,91 % for 80 % belåning. Hvis lånet omlægges til 0,5 %, er bidragssatsen maksimalt 0,74 % i Totalkredit, og hvis man tager højde for kundekronerne på 0,15 % betaler man netto 0,59 % i bidrag. Hvis lånet var afdragsfrit, ville den nuværende bidragssats være 1,23 %, men hvis man omlægger til afdragsfrihed med RealRådmodellen vil bidragssatsen efter kundekroner stadig være 0,59 %.

Resultatet om omlægning med uændret løbetid bliver:

Lån med afdrag:

Nuværende lån Nyt lån Forskel
Gæld

2.289.000 kr.

2.409.000

+120.000 kr.

Netto pr. md. 1 år

8.374 kr.

7.985 kr.

-389 kr.

Afdrag pr. md. 1 år.

6.628 kr.

6.871 kr. +243 kr.

Ydelsen efter skat falder altså, samtidig med at man afdrager lidt mere.
Ulempen er, at startgælden stiger med hele 120.000 kr. Forskellen vil løbende blive mindre, men hvis renten begynder at stige, falder kursen på det fastforrentede lån, og man når break-even når kursen er nede på ca. 93. Det kræver en rentestigning på ca. 0,5 % i forhold til i dag.

Hvis lånet er afdragsfrit, kan det omlægges med RealRådmodellen, til samme obligationskurs, rente og bidragssats.

Lån uden afdrag:

Nuværende lån

Nyt lån

Forskel

Gæld

2.289.000 kr.

2.409.000

+120.000 kr.

Netto pr. md. 1 år

2.396 kr.

1.697 kr.

-699 kr.

Afdrag pr. md. 1 år.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Man kan naturligvis også forblive i F5 lånet og se, hvad der er af muligheder, når der er rentetilpasning om ca. 2,3 år. Men hvad er renten til den tid? Måske er den fortsat lav, og så kan man få yderligere 5 år med lav rente, men hvad nu hvis renten stiger, selvom flere og flere siger at det er usandsynligt?

Hvis renten stiger er virkningen på rentetilpasningslån:

  1. Ydelsen stiger
  2. Afdraget falder
  3. Kursværdien falder IKKE.

Hvis vi skal regne på dine muligheder, skal du bare ringe på 4330 0050 eller skrive til info@realraad.dk og vedhæfte informationer om lånet (terminsopkrævning).