Der er håb forude!
I 2017 deltog RealRåd i en arbejdsgruppe under Konkurrencestyrelsen, som havde fået til opgave at afdække konkurrencen i realkreditten.
Resultatet var en konklusion om, at konkurrencen har meget trange kår, og der blev givet 16 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forbedre konkurrencen.
En af anbefalingerne kom fra RealRåd, som gennem 20 år har formidlet handel med obligationer for kunderne, som dermed har opnået væsentlig bedre kurser, end hvis lånene bare blev afregnet af realkreditinstituttet. Forudsætningen for at det kunne lade sig gøre, var at realkreditinstitutterne ville udlevere obligationerne til kunden, og det fungerede fint indtil i 2017, hvor nogle af institutterne ændrede praksis, så man nu kun kan handle obligationer gennem institutterne. Og så er det ikke svært at regne ud, om det er til fordel for kunderne eller instituttet.
Derfor anbefalede Konkurrencestyrelsen, at det blev gjort til lov, at det er kunden, som har råderetten over obligationerne, og i 2018 kunne Erhvervsministeren endelig offentliggøre, at han ville følge anbefalingen. Men det var desværre ikke rigtigt, for ministeren lod bare som om han ville gøre det. I virkeligheden slog han fast, at realkreditinstituttet i realiteten har råderetten, fordi institutterne kun skulle oplyse OM det var muligt at få obligationerne udleveret. Ikke AT det var muligt.
Flere partier i forligskredsen følte sig ført bag lyset og krævede reglerne gennemført som de var tiltænkt, men så gik finanslobbyen i gang, og leverede nogle skræmmende scenarier for, hvad der kunne ske, hvis kunderne nu selv skulle til at handle obligationer, og ministeren slugte dem råt, for han stod fast på, at reglerne kun skulle ændres til at være en oplysningspligt.
Det ville RealRåd ikke bare acceptere, da der er store summer på spil for kunderne. Så vi fik mulighed for at stille spørgsmål til ministeren med stor hjælp fra Pelle Dragsted fra Enhedslisten.
Der blev indledningsvist spurgt, om det kunne passe, at realkreditinstitutterne med den nye praksis fik lov til at omgå Mifid-reglerne, som handler om forbrugerbeskyttelse.
Svaret var, at når kunderne ikke fik udleveret obligationerne, når lånet blev udbetalt, var det ikke kundernes, og de var derfor ikke part i en obligationshandel, og derfor gjaldt Mifid-reglerne (forbrugerbeskyttelsesreglerne) ikke.
Ministeren erkendte dog, at udlevering af obligationer vil skærpe konkurrencen, men oplyste derpå at det var forbundet med stor risiko, hvis kunderne selv skulle til at sælge obligationer. Kunden kunne ikke være sikker på, at de blev solgt til den rigtige pris. Ministeren mente altså, at kunden rent faktisk selv fik obligationerne ”i hånden”, og derefter var overladt til selv at skulle sælge dem. Det er selvfølgelig noget sludder.
Derfor stillede vi et opfølgende spørgsmål om, hvorvidt en låntager overhovedet kunne få udleveret obligationerne direkte.
Dertil svarede ministeren, at det kunne man godt. ”Man kan selv tinglyse sit pantebrev online, og derefter få udbetalt lånet”.
Så blev vi nødt til at spørge endnu mere detaljeret. Vi var enige i, at man sagtens selv kan tinglyse sit pantebrev, men spurgte så ministeren om et realkreditinstitut måtte udbetale et lån på grundlag af et pantebrev, som godt nok er tinglyst, men som har en såkaldt retsanmærkning om det lån, som skulle indfries.
Det kunne ministeren ikke bekræfte, fordi det fremgår af lovgivningen, at tinglysningen skal være endelig, hvilket betyder, at der ikke må være retsanmærkninger. Udbetaling kan dog også finde sted, hvis en bank stiller en garanti for, at pantebrevet bliver endeligt tinglyst.
Og det er lige præcis det, der sker i virkelighedens verden. Når en kunde sælger sine obligationer ”selv” er det i virkeligheden kundens bank, som gør det.
Så tilbage står nu, at ministeren er enig med RealRåd i, at kundens ret til selv at disponere over obligationer vil være konkurrenceforøgende. De andre argumenter for ikke at gøre det til lov, har vi skudt ned.
Det skal siges, at ministeren i sine svar hele tiden har henvist til besvarelser, som han har fået fra Finanstilsynet.
Så er ministerens hænder rene, men det giver bare anledning til at spørge om, hvorfor Finanstilsynet modarbejder Folketingets overordnede ønske om at forøge konkurrencen i realkreditten?
Uden reel konkurrence på handel med obligationer, kan realkreditinstitutterne selv fastsætte kursen, kursskæringen og kurtagen eller afregningsprovision, som Realkredit Danmark i dag kalder det, fordi man jo ikke kan beregne kurtage, når der ikke handles obligationer, men bare afregner lån.
I RealRåd følger vi sagen med spænding, og vi kæmper selvfølgelig videre for, at anbefaling nr. 16, som det hele handler om, snart bliver til lov.
Til gavn for alle låntagerne.