Nye boligskatter – hvad betyder de?

Fra 2021 træder nye regler om ejendomsbeskatning i kraft.

Ejendomsvurderingerne som er hele grundlaget for skatterne er endnu ikke klar, så derfor må boligejerne affinde sig med usikkerheden i, at vide at skatteændringerne kommer, uden at vide hvad de betyder. Ministeren har dog løftet sløret på visse områder:

– Ingen boligejer kommer til at betale mere i boligskat end i dag
– Men boligkøbere vil fra 2021 være omfattet af de nye regler
– 4 ud af 10 forventes at skulle betale højere skatter
– Ejerlejlighedsejere rammes hårdest
– Beskatningsgrundlaget vil blive 80 % af den nye vurdering
– De første 7,5 mill. bliver beskattet med 0,55 %
– Værdien over 7,5 mill. bliver beskattet med 1,4 %
– Grundskylden forventes nedsat fra gennemsnitligt 26 til 16 promille.

Alt det er jo til at forstå, men det hjælper ikke så meget, når man ikke kender vurderingen og dermed skattegrundlaget.
Og er det i øvrigt ikke lige meget, når de nye regler kun gælder for dem, der køber boligen fra 2021?
Det kan der måske være noget om. Eventuelt højere skatter påvirker jo ikke dem, som allerede ejer eller køber boligen inden 2021, og derfor har nogle medier skrevet, at man bør overveje at købe sin bolig før 2021. For så stiger skattebetalingerne jo ikke.

Til gengæld kan stigende skatter for fremtidige købere påvirke værdien af boligen.
For hvis de samlede omkostninger til en bolig stiger, vil køberne måske kræve et nedslag i prisen, så skattestigningen modsvares af lavere terminsbetalinger.
Derfor kan udsigten til stigende skatter allerede nu få betydning på den fremtidige salgspris.

Med vores egne forudsætninger/gæt på de nye vurderinger, har vi lavet forskellige beregninger, som viser at priserne på boliger kan blive påvirket negativt af de nye skatter.

Men slet ikke så meget, som når renten stiger.

Her gælder samme princip. Når den samlede udgift til boligen stiger, må der gives kompensation via prisen, så terminsbetalingerne falder.
Men her er der stor forskel på, om du har lån med variabel eller fast rente:

– Har du fast rente, stiger ydelsen ikke.
– Har du fast rente, kan værdien af boligen falde.
– Har du fast rente, falder kursværdien af din gæld også.

– Har du variabel rente, stiger ydelsen.
– Har du variabel rente, kan værdien af boligen falde.
– Har du variabel rente, falder kursværdien af din gæld ikke.

Vores beregninger viser, at rentestigninger kan have langt større indflydelse på værdien af boligen end stigende skatter.

I vores regneark nedenfor, kan du selv prøve at regne på din nuværende bolig, eller en bolig, som du overvejer at købe.

Hvis du skal købe bolig og bruger RealRåds finansielle køberrådgivning, vil vi selvfølgelig også regne på det for dig.

Prøv selv:

Overslag Nye ejendomsskatter


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *