Når 3.000 kroner reelt er 13.000 kroner

Er du en af de mange, som siger at det ikke kan betale sig at konvertere lån, fordi gælden stiger for meget i forhold til besparelsen?

Måske har du ret, men husk at når medierne omtaler besparelsen efter skat, så dækker det over flere ting.

Et yndet eksempel er f.eks. at skrive om konvertering af et 2 % lån på 2 millioner kroner.
I øjeblikket vil resultatet være, at boligejeren sparer 250 kroner om måneden efter skat, men at gælden stiger med 50.000 kroner.
Så kan vi godt forestille os, at mange vælger bare at gå videre til næste artikel.

Men hvis vi nu graver et spadestik dybere, hvad ligger der så bag tallene?

Gælden stiger ganske rigtigt med ca. 50.000 kroner med de aktuelle kurser på 1% lån, men se så her:

Udgiften til renter og bidrag falder med 19.000 kroner.
Afdraget stiger med 10.000 kroner.

Du sparer altså 19.000 kroner i omkostninger, men bruger de 10.000 kr. til afdrag/opsparing. Og fordi din renteudgift falder, skal du betale 6.000 kroner mere i skat.

Tilbage er det som medierne kalder nettobesparelsen på 3.000 kroner, men faktisk sparer du netto 13.000 kroner. (plus en engangs skattebesparelse på 4.000 kroner, fordi en stor del af omkostningerne kan trækkes fra i skat).

Hvis du vil have beregnet din reelle besparelse, skal du bare ringe på 4330 0050 eller skrive  til info@realraad.dk.

Men husk at sidste frist for opsigelse af lån er 31. oktober.