Den finansielle uro har ikke ramt lange realkreditpapirer

Selvom om der her medio marts har været voldsom uro på de finansielle markeder i både USA og Europa med to lukkede banker og andre under pres, så har uroen foreløbig kun forplantet sig til aktier, statsobligationer og korte realkreditobligationer. De tiårige statsrenter har bevæget sig voldsomt op og ned med daglige udsving i den effektive rente på op til 0,3-0,4 procentpoint. Men de 30-årige realkreditpapirer er kun svagt påvirkede

Der er roligt omkring de lange realkreditobligationer. Det er til trods for ganske betydelig uro på de finansielle markeder. Det er komme oven på den pludselige melding om krak i to mindre amerikanske banker – Silicon Valley Bank og Signature Bank – samt pres på bl.a. den schweiziske storbank Credit Suisse har givet nogle voldsomme skvulp på finansmarkederne. Stemningen er flere gange skiftet, og på aktiemarkeder har navnlig europæiske bankaktier været under pres. Den schweiziske centralbank er kommet Credit Suisse til hjælp, og det tyder på at virke.  Men i takt med at investorerne er blevet nervøse har de som så mange gange før søgt i statspapirer med markant faldende statsrenter til følge. Men selvom vi har set store daglige kursudsving på de tiårige statsobligationer, så har de lange realkreditobligationer været forbløffende rolige. Her har renten været svagt faldende, men dog ikke mere end at der stadig er åbent for lånetilbud i 5 procentsobligationer.

Hvis renten på de lange realkreditpapirer skulle have bevæget sig lige så voldsomt som statsrenterne, så skulle vi havde set daglige krusudsving på 2-3 kurspoint, og det har på ingen måde været tilfældet.

En af de ret sandsynlige forklaringer på at realkreditobligationer har bevæget sig mindre end statspapirer er, at når renten er faldet på statsobligationer, så er det pga. frygt hos investorerne, og i den situation er spændet mellem statspapirer og realkreditpapirer forøget, fordi realkreditpapirer trods alt er mindre sikre end statspapirer. Så realkreditpapirerne har fungeret som en slags stødpude, hvor rentespændende til statspapirer er kørt op og ned, men hvor realkreditobligationer kun har haft små kursudsving.  For låntagere betyder de mere rolige bevægelser, at der ikke har været behov for forhastede beslutninger. Det har også den positive effekt, at kurserne er skarpere end de ville være, hvis vi havde meget voldsomme kursbevægelser.

Fleksrenterne er til gengæld faldet markant.  En af de forklaringer der florerer på dette er, at den finansielle krise måske betyder, at centralbankerne hæver de officielle rentesatser mindre end ellers, og det er så med til at sende de korte markedsrenter – f.eks. F1 – en del nedad.

Lidt usikkerhed om hvad centralbankerne nu vil gøre

I den forløbne uge valgte ECB at hæve renten med 0,50 procent, så den nu er hævet med i alt 3,5 procent til at være 3,0 procent. Det passer fuldstændig med de signaler centralbankchef Lagarde tidligere har udsendt, men alligevel var der på selve dagen for rentemødet – torsdag den 16. marts – lidt usikkerhed. Enkelte spekulerede i, at den bankkrise der måske er undervejs, kunne betyde at ECB ville nøjes med en mindre renteforhøjelse. Disse spekulationer blev dog gjort til skamme, og Nationalbanken herhjemme valgte som forventet denne gang at følge ECB med også at forhøje renten med 0,50 procent.

Efter denne renteforhøjelse er der dog nu stor usikkerhed om, hvad næste træk bliver. Her er signalerne fra ECB, at det må komme an på de kommende data. Det betyder altså, at man vil holde øje med udviklingen i de kommende inflationstal, og herunder navnlig kerneinflationen. Falder den fornuftigt, så er det ikke sikkert der kommer flere renteforhøjelser. Men falder den omvendt ikke nok, så er der udsigt til nye renteforhøjelser.

Samlet betyder det at der stadig er ganske stor usikkerhed om, hvor hurtigt inflationen kommer ned igen, og også usikkerhed om, hvorvidt vi undervejs skal ind i en periode med recession, eller vi får en blødere landing. Der er dog en stigende forventning om, at det med høj inflation trækker ud i længere tid end tidligere ventet. Om det så også betyder højere renter i længere tid er ganske åbent.

Hos RealRåd holder vi hele tiden øje med udviklingen, og uanset om renten har toppet, eller om vi får nye stigninger er vi klar til at reagere, når der er fornuft i nye omlægninger.