Kommer ulven denne gang?
Mediernes artikler om rentestigninger bliver hyppigere og bare i uge 7 kunne vi tælle i hvert fald 5 af slagsen. Og spørgsmålet er nu, om vi kommer til at se en selvopfyldende profeti?
Rentestigning er dårligt nyt for boligkøbere, som skal optage nye lån, men når kurserne falder, bliver det billigere at indfri eksisterende lån, og hvis kurserne falder bare lidt mere og 1,5% lånene kommer i spil igen, kan mange boligejere få reduceret deres gæld.
De fleste 30-årige lån med fast rente er i dag baseret på 1% obligationer. Enten i 2050-serien eller i 2053-serien, og har man lån i disse serier, skal man være klar på aftrækkeren, for hvis kurserne falder med ca. 2 point, opstår muligheden for at omlægge lånet til 1,5% og få reduceret restgælden. Et kursfald på 2 point, kan lyde af meget, men alene i år, er kursen på 1% 2053 allerede faldet med 3,3 point fra toppen.
Når man omlægger lån til højere rente, får man en lavere gæld, men til gengæld en større renteudgift. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før den højere renteudgift overstiger gældsreduktionen. I RealRåd er udgangspunktet, at man skal overveje en konvertering, hvis der går mere end 10 år, før man har betalt mere i renter, end man har fået reduceret gælden. Hvor meget man får reduceret gælden med, afhænger af det såkaldte kursspænd, som er forskellen mellem kursen på det nye og gamle lån, og hvor stort lånet er.
RealRåd kan hjælpe dig med at beregne, hvor meget du kan reducere gælden med, og selvfølgelig også sørge for, at du rent faktisk får omlagt lånet, når muligheden opstår.
Ring på 4330 0050 eller skriv til info@realraad.dk.