Opsige lån eller ej?

Så er det igen den tid på året, hvor du har mulighed for at opsige et fastforrentet lån og omlægge det til lavere rente.

Desværre er der ikke en oplagt konverteringsmulighed lige nu, fordi kursen på 1% lån stadig er lige i underkanten, men vi er tæt på, så måske er det alligevel en overvejelse værd at slå til. For hvis du venter til efter 30. april, bliver indfrielsesomkostningerne endnu større, og så er du måske lige vidt, selvom kursen stiger.

Aktuelt er udbetalingskursen på 1 % 2050 97,25, og hvis du omlægger et 2% lån på 3 mill. kr. i dag, vil det nye 1 % lån blive på ca. 3.125.000 kr. og din ydelse efter skat vil falde med ca. 400 kr. pr. måned, men dit afdrag vil stige med 1.300 kr. pr. md.

Hvis du f.eks. venter på at kursen stiger til 98 og det først sker i maj måned, vil udgiften til differencerenter stige med ca. 23.000 kr. og så vil det nye lån kun blive 3.000 kr. mindre.

Hvis du alligevel vil vente på en bedre kurs, f.eks. 99 vil det naturligvis blive en bedre konvertering, men risikoen ved at vente, er at kursen ikke stiger til 99, og så mister du ikke bare én mulig konverteringsgevinst, men måske 2, hvis renten efterfølgende stiger til 2% igen, hvilket Nordea i deres nyeste renteprognose forventer vil ske i slutningen af 2021. Du kan se prognosen nedenfor

Hvis Nordea får ret, vil konsekvensen af ikke at konvertere fra 2% til 1% nu, være at du betaler 400 kroner mere i nettoydelse, end du behøver, og at du går glip af en eventuel konverteringsgevinst i slutningen af 2021. I så fald ville du slutte med et 2% lån på 2.741.000 kr., mens det nuværende 2% ville være nedbragt til 2.872.000 kr. Samtidig ville nettoydelsen være ca. 500 kr. lavere.

Hvis du har et 2% lån og er i tvivl om dine muligheder, så kan RealRåd regne på dem. Men husk opsigelsesfristen 30. april.
Ring på 4330 0050 eller skriv til info@realraad.dk