Rabat på låneomlægning?
I denne artikel på Finans.dk, som ikke er bag en betalingsmur, kan man læse, at det er blevet billigere at kurssikre lån. Det passer, men det er nu ikke kun fordi repo-renterne er faldet. Det skyldes, at forskellen på repo-renten og renten på lånet, som skal kurssikres, er blevet mindre.
Når man kurssikrer udbetaling af et lån, beregnes det sådan:
- Obligationerne bag det nye lån sælges til dagskurs.
- Provenuet indsættes på en konto, som f.eks. forrentes med repo-renten for den periode lånet skal kurssikres.
- Forskellen i renterne (rentetabet) omregnes til en lavere kurs.
I artiklen udtaler Nordea, at kurssikring af et lån i 4,5 måned koster et kursfradrag på 0,7 point, og så kan man regne baglæns. Hvis rentetabet i 4,5 måned skal resultere i et kursfradrag på 0,7 point på et lån til 0,5%, så bruger Nordea en placeringsrente på -1,4%, og da repo-renten i 4,5 måneder er ca. -0,4% sikrer Nordea sig altså en rentemarginal på ca. 1%.
En placeringsrente på -1,4 % skal man sætte lidt i forhold til den igangværende øvelse i bankerne, hvor der indføres negative renter af indestående . Det får stor opmærksomhed i medierne, at der indføres negative renter på -0,75%, når indeståendet overstiger forskellige grænser, f.eks. 250.000 eller 750.000 kroner.
Når det handler om realkreditlån, som oftest er på flere millioner kroner, får det overhovedet ingen opmærksomhed, at renten er meget lavere end -0,75%. Sådan er det bare. Ligesom at renten til beregning af differencerenter er -1,25%.
Når der i historien tales om rabat, så er det en simpel sammenligning af, hvad det koster at indfri sit lån med differencerenter og hvad en kurssikring som alternativ koster. Og så er det rigtigt, at kurssikring er billigere i øjeblikket. Men det skyldes kun, at forskellen på renten på lånet som skal indfries og placeringsrenten på -1,25 er større.
Så man kan godt kalde det rabat, men billigt er det ikke.
Læs historien i Finans her