67 MILLIARDER KRONER.

Så meget har boligejerne optaget i 30-årige lån med 0,5 % rente i 2019. Og mens mange taler om uændrede lave renter så langt øjet rækker, så kan vi i RealRåd bare konstatere, at renten faktisk er steget. Så meget at det for nogle boligejere er muligt at omlægge deres 0,5 % lån til 1 % lån og dermed reducere restgælden.

Lån med afdrag.
Et lån på 3.000.000 kroner kan med de nuværende kurser få reduceret gælden med 91.000 kroner efter omkostninger. Nettoydelsen er uændret, men afdraget falder med ca. 9.000 kroner om året. Derfor vil kursgevinsten være spist op på 10 år, hvis ikke lånet omlægges igen inden da. Og 10 år er netop RealRåds rettesnor for, hvornår vi anbefaler en låneomlægning til højere rente.

Lån uden afdrag.
Her kan du med fordel bruge RealRådmodellen, som både giver dig en højere kurs på det nye lån, men også en lavere bidragssats. Hvis du bruger RealRådmodellen til omlægning fra 0,5 % til 1 %, kan du reducere gælden med 111.000 kroner, hvis lånet er på 3 millioner kroner.

Har du optaget lån til 0,5 % rente, kan vi regne på dine muligheder. Du skal bare ringe på 4330 0050 eller skrive til info@realraad.dk. Det koster ikke noget.