Forslag til kreditforeningerne
Det lyder måske skørt, men kreditforeningerne kan tjene flere penge, hvis de sætter gebyrerne ned.
Men det er ganske simpelt. Hvis det bliver billigere at konvertere lån, er der flere der vil konvertere, fordi det hurtigere bliver rentabelt.
I dag er der stadig boligejere som betaler 3 % eller 3,5 % i rente på deres lån. Der flere forklaringer på det, men en af dem er, at omkostningerne ved en omlægning er for høje til, at det kan betale sig at konvertere lånet. Det er typisk når gælden er mindre end 1 million. Den store synder her er differencerenterne, og det skyldes blandt andet, at kreditforeningerne fastsætter dem, så de også tjener penge på indfrielsen af lånet. Spørgsmålet er bare, om de i virkeligheden taber penge ved at sætte differencerenterne så højt, som de gør?
Hvis man bruger et eksempel på et 3 % lån på en million kroner, vil kreditforeningens samlede indtægter være på ca. 13.000 kroner, hvis lånet bliver omlagt i dag. Heraf er fortjenesten fra differencerenter på ca. 1.900 kroner, men kundens udgift til differencerenterne er på ca. 16.000 kroner, og det tror vi får mange til at lade være med at konvertere.
Derfor tjener kreditforeningen 0 (nul) kroner.
Men hvad nu, hvis vi nu tænker den måske vanvittige tanke, at kreditforeningen siger, at den ikke behøver at tjene på indfrielsen, måske at kreditforeningen ligefrem vil sætte lidt til, f.eks. 1.900 kroner? Ja så falder indtjeningen til ca. 9.200 kroner. Men 9.200 kroner er jo mere, hvis kunden lader være med at konvertere, så kreditforeningen tjener 0 kroner?
Og hvis man går skridtet videre, så vil kunden nu have et 2 % lån, som kan konverteres igen, når renten stiger tilbage til 3 %, og så vil kreditforeningen tjene 13.900 kroner yderligere på den konvertering. Kreditforeningen går altså glip af 23.100 kroner fordi den lige skal presse de sidste 1.900 kroner ud af kunden i første omgang.
Og hvad med kunden? Hvis der ikke omlægges til 2 % nu, er kundens nettoydelse ca. 200 kroner højere pr. måned end den behøver at være, og hvis kunden efterfølgende, om f.eks. 1 år kan konvertere tilbage til 3 % kan kunden få gælden ned på 944.000 i stedet for de 977.000 som gælden vil være på det nuværende 3 % lån.
Det burde ikke være svært for kreditforeningerne at lave samme regnestykke ud fra følgende logik:
”Jo lavere omkostningerne er, jo oftere vil boligejerne konvertere deres lån”.