RealRåd kæmper for lavere omkostninger
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Østre Landsret har afgjort 3 retssager om bidragsstigningerne i 2016 til ugunst for boligejerne.
Vi har ikke læst dommene, så vil ikke kommentere på dem.
I andre sammenhænge end realkreditfinansiering er det sådan, at en forbruger vælger det produkt, som bedst dækker hans behov og som har den bedste pris. Et godt eksempel er valg af teleudbyder. Her kan man i perioder købe en mobiltelefon med stor rabat, hvis man samtidig tegner et mobil abonnement, som man efterfølgende er bundet af i 6 måneder. Når de 6 måneder er gået, kan man frit vælge en ny udbyder uden omkostninger. Hvis der er bedre muligheder, så kan man bare vælge dem til.
Sådan er det desværre ikke, når man vælger sin realkreditudbyder. Når man træffer sit valg, kender man rentevilkårene i en periode fra 3 måneder og op til 30 år afhængig af lånetypen, men bidragssatsen kender man kun til den bliver ændret. Det var det, som de 3 retssager handlede om, og da bidragssatsen i mange tilfælde er en større omkostning end renten, er det et væsentligt område. De nuværende regler er, at bidragssatsen kan ændres uden varsel, hvis det skyldes udefrakommende forhold, som kreditforeningen ikke har indflydelse på. I andre tilfælde kan satsen ændres med 6 måneders varsel. Hvis det sker og man kan få en lavere bidragssats hos en anden udbyder, kan man også skifte, men ikke uden omkostninger og kurstab.
Vi gør noget ved omkostningerne.
I RealRåd gør vi alt, hvad vi kan for at reducere omkostningerne. Vi formidler f.eks. obligationshandel direkte på fondsbørsen, hvilket ofte betyder sparet kursskæring på 3-4.000 kroner pr. million, og senest har vi forhandlet en god aftale på plads med vores samarbejdspartner, så man kan flytte sit 2 % lån og få en lavere bidragssats, og måske endda også en kursgevinst. Her er omkostningerne skåret helt ind til benet til kun 3.610 kroner og 0,05 % i kursskæring. Hvis lånet er på 3 millioner, er der skåret omkostninger væk for i alt 28.100 kroner. Du kan læse mere om tilbuddet her.
RealRåd kæmper også for at reducere omkostningerne til differencerenter, som i dag er et stort tagselvbord for realkreditudbyderne. De fastsætter selv differencerenten og vil man ikke tage imod tilbuddet, har man ikke andre muligheder end at lade være med at indfri lånet på den måde men vælge en endnu dyrere måde.
Det afgørende punkt ved beregning af differencerenten er den mellemregningsrente, som kreditforeningen tilbyder. Den er i dag fastsat til minus 1,15 % hos de dyreste realkreditudbydere. Du skal altså betale op til 1,15 % for at have penge stående i banken. Den var ikke gået, hvis det var tilfældet med andre privatkonti i bankerne. Så ville kunderne bare vælge en anden bank, men man kan desværre ikke bare vælge en anden bank til indfrielsen. I hvert fald ikke endnu, for det kæmper RealRåd også for, at du skal kunne. Du kan læse mere om vores kamp her.
Og du kan også læse om det i Berlingske Business 11.8.2018.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]