Viden er den eneste effektive forbrugerbeskyttelse
Forbrugerrådet Tænk er i dagens avis ude med riven efter finanssektoren, og kommer med 10 anbefalinger til at forbedre konkurrencen.
Blandt andet ved at forbyde formidlingsprovisioner. Det er sikkert nemt nok at forbyde det, men så vil bankens indtjening i stedet blive flyttet til bankens egne gebyrlister og blive kaldt noget andet.
Det bliver altså ikke billigere for kunden, men virkningen kan være med til at opfylde en anden af de 10 anbefalinger. Forbrugerrådet Tænk anbefaler nemlig også at forbrugerne skal have gode muligheder for at sammenligne priser i de finansielle supermarkeder. Og det kan man, hvis alle kundernes omkostninger er synlige. Men vi skulle hilse og sige, at det er noget af en opgave at gennemskue bankernes prislister. Selv for en meget trænet læser af disse. Det har vi f.eks. oplevet nogle gange, når vi forsøger at finde ud af, hvordan prisen på kurssikring bliver fastsat. Det står ingen steder.
I RealRåd rådgiver vi kun om boligfinansiering, og vi indrømmer gerne, at vi ikke kender alle bankernes priser. Men vi ved, hvor vi finder dem. Derfor har vi lavet et værktøj, hvor man kan få det fulde overblik over låneomkostninger til realkreditlån, hvis man f.eks. skal købe en ejendom.
Vi kan vise:
- Beregnet bidragssats på de forskellige lånetyper med den konkrete belåningsgrad
- Beregnet bidragsbetaling baseret på satsen
- Etableringsomkostninger i de 4 realkreditinstitutter
- Indfrielsesomkostningerne, når lånet skal indfries igen
- Kursskæringen hvis det er et rentetilpasningslån som skal tilpasses.
- Nettoydelser og afdrag, hvis man vil dele realkreditlånet op i 2 lånetyper.
Se eksempler:
- Bidragssammenligning
- Omkostningssammenligning
- Matrix over nettoydelser og afdrag med 2-lags belåning
Det koster ikke noget at få udarbejdet en sammenligning, hvis man efterfølgende bliver kunde i RealRåd med henblik på løbende overvågning af realkreditlånet.
Vores priser er 100 % transparente og fremgår af vores hjemmeside. Herunder også en specifikation af de formidlingsprovisioner, som RealRåd modtager.
Det skal en låneformidler nemlig oplyse til forbrugeren på forhånd. Vi kan ikke finde samme oplysninger på andre formidleres hjemmesider.
Ring på telefon 4330 0050 eller skriv til info@realraad.dk, hvis vi skal regne på din finansiering.